Læringssyn

I Gyldendals Den Store Danske beskrives læring kort som tilegnelse af færdigheder eller kundskaber. Dette er dog en megen overfladisk beskrivelse. Inden for den kritiske filosofi befinder Knud Illeris læringssyn sig. Han udtrykker læring som ”enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring”. Her sker læring i den konflikt, der opstår og det dialektisk sammenspil der er mellem de tre dimensioner: Indhold, drivkraft og omverden, som er de indre og ydre forhold, og de to processer, tilegnelse og samspil.

Tilegnelse sker som en vekselvirkning mellem drivkraften og indholdet. Drivkraften kan beskrives som individets indre motivation, lyst, tidligere erfaringer, forudsætninger og intentioner.  Individets historie er dermed også en del af drivkraften, og er enhver tidligere kapacitetsændring en del af forudsætning for den nye ændring der kan ske. Indholdet kan beskrives som det der er intentionen. Det gælder uanset hvilket taksonomisk niveau indholdet befinder sig på. Når der ses på indholdet inden for kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, bliver det kategoriseret som viden, færdigheder og kompetencer. Samspil kan beskrives som den interaktion der er mellem individet og omverdenen. Individet er den enkelte, hvori der er en forandringsproces igangsat. Omverdenen kan beskrives som alt det ydre, der udfordrer forandringsprocessen eller læringen. Det kan være en underviser, en vejleder, medstuderende, lokalet individet befinder sig i, situationen (fx er i gang med en uddannelse), bekendtgørelser, studieordninger, læringsudbytter, litteratur og meget andet. Individet vil altid være i samspil med nogen eller noget. 

Knud Illeris opdeler lærings tilegnelseproces i fire læringstyper, som tager udgangspunkt Piagets læringsteori.

• Kumulativ
• Assimilativ
• Akkommodativ
• Transformativ 

Når der opstå varig læring i forhold til at en studerende ender ud med at blive fx datamatiker AK og en professionel udøver af faget, er det transformativ. Transformativ læring er, når der sker en ændring i selvets organisering. Denne læring er ret omfattende, da der sker ændringer i den læringens identitet. Dette sker oftest i forbindelse med en krise, hvor individet oplever at den opfattelse af de indre skemaer som individet har, ikke giver de ønskede udfald. Den studerende har fx transformeret sig fra en programmør (en der kan kode) til en professionel it-udvikler.

Undervejs i processen med at blive datamatiker, vil de øvrige former for læring ske. Kumulativ læring, der svarer til udenadslære, vil dog kun ses i meget lille grad eller slet ikke.

Assimilativ læring er, når læring udvider et allerede kendt skema. Der sker en tilføjelse til det allerede lærte. Her befinder indholdet sig på et lavere taksonomisk niveau. En datamatikerstuderende vil her fx være i stand til at kode simple applikationer eller dele af applikationer, som ligner programmer de tidligere har lavet.

Akkommodativ læring er, når der sker en hel eller delvis omstrukturering af et etableret skema. Der sker en ændring i opfattelsen af skemaet. Den studerende er nu i stand til ud fra det lærte at designe og udvikle programmer, der kan leve op til udefra komne krav.

Ref: Knud Illeris, Læring (Frederiksberg: Samfundslitteratur, 2015).